Vores telefon er desværrre lukket i dag grundet sygdom. Send i stedet en mail på butik@seniorshop.dk

Krykkestokke

Køb krykker og krykkestokke for ekstra støtte

Hvis du går meget med stok, kan det være nødvendigt at få fat i en krykke, også kaldet krykkestok, i stedet. Med en krykkestok undgår du nemlig at få ondt, da den med støtten på armen skaber mere stabilitet. Hos os kan du vælge blandt varianter med både et ergonomisk håndtag, sammenklappelig funktion og bløde greb for optimal komfort, når du bruger krykkerne.

Køb krykker og krykkestokke for ekstra støtte

Hvis du går meget med stok, kan det være nødvendigt at få fat i en krykke, også kaldet krykkestok, i stedet. Med en krykkestok undgår du nemlig at få ondt, da den med støtten på armen skaber mere stabilitet. Hos os kan du vælge blandt varianter med både et ergonomisk håndtag, sammenklappelig funktion og bløde greb for optimal komfort, når du bruger krykkerne.

Faldende orden

12 varer

pr. side
Faldende orden

12 varer

pr. side

Få god støtte med krykker

Er du plaget af en skade i fod eller hofte, og får du derfor ondt af at bevæge dig rundt? Eller dit ben brug for hvile efter en operation? Så er det en god ide at få fat i nogle krykker. Her flytter du nemlig kropsvægten op på armen, så du helt kan undgå at støtte på den skadede fod eller hofte. 

Vi har krykkestokke eller såkaldte albuestokke, som du nemt kan klappe sammen og regulere i højden. Yderligere har vi krykker, som er tilpasset til både høje og lave personer. Og skal der farve på din krykkestok eller blot være klassisk sort eller grå, har du også rig mulighed for at vælge en model, der afspejler din stil. På den måde kan du altid finde en krykkestok, som passer til dig, din krop og dit behov.

  • HUSK! Din krykke skal anvendes i den modsatte af det skadede ben. Det vil sige, at hvis du er kommet til skade med venstre ben, så skal du bære din krykkestok i højre side.

Vælg mellem flere gode krykker

Krykker anvendes, hvis du er kommet til skade med benet eller foden, og har brug for at aflaste området i en periode. Det smarte ved en god krykke er, at den giver dig mulighed for stadig at bevæge dig rundt uden at skulle støtte eller lægge vægt på det dårlige ben.

Det er vigtigt, at modellen passer unikt til dig. Det ved vi, og netop derfor har vi en masse varianter, som du kan vælge i mellem. På den måde er du sikker på, at du kan finde de krykker eller såkaldte krykkestokke, som giver dig lige præcis den støtte, som du har brug for.

Det er vigtigt at sørge for, at din krykke er tilpasset til din højde, så du undgår at belaste kroppen uhensigtsmæssigt. Du kan med stor fordel vælge en højdeindstillelig krykke, så du kan indstille den helt præcist.

Køb en smart sammenklappelig krykke

Hvis din krykke skal med på rejsen eller ofte skal transporteres fra sted til sted, er det en fordel at købe en sammenklappelig krykke. På den måde kan du nemt have den med dig, uden at den fylder det store.

Alle vores sammenklappelige krykker eller albuestokke er nemme at folde sammen og ud igen. De kan ligeledes reguleres i højden, så du kan indstille den på korrekt vis til dig. 

Vi har også krykker med anatomiske håndtag

Hos os finder du især krykker med anatomisk håndtag, som sikrer et korrekt og ekstra behageligt greb om krykken. Anatomiske håndtag betyder, at de er formet efter hånden. Det er en stor fordel med anatomisk håndgreb, når der skal placeres en stor del af din kropsvægt her.

  • HUSK! Hvis du vælger en anatomisk krykke, er det vigtigt, at du vælger til den rigtige side, da håndtaget er designet til at passe til enten højre eller venstre hånd.

Om du vælger en krykke med anatomiske, bløde eller hårde håndtag, er lidt af en smagssag og afhænger også af, hvor meget og hvor længe, du skal bruge din krykkestok.

Du kan også vælge krykker med bløde håndtag, som kan være en fordel, hvis du skal anvende dem i længere tid, da det føles behageligt på hænderne. 

Hvis du vil gøre din krykke ekstra behagelig at holde om, kan du også tilkøbe blødt polstring, som klæbes på håndgrebet og armgrebet.

Sådan højdeindstiller du din krykke

Det er vigtigt, at du indstiller krykkerne i den rigtige højde. Indstiller du den for lav, kan det ende med at give smerter i ryggen. Omvendt kan det give smerte i skuldren, hvis den er indstillet for højt. Ved at være omhyggelig med højdeindstillingen sikrer du den bedst mulige komfort, når du bruger krykker. 

For at finde den korrekte højdeindstilling til dine krykker skal du stå i oprejst stilling med ret ryg og placere armene ned langs kroppen. Derefter måler du distancen fra midt på håndleddet og ned til jorden. Denne afstand skal være den samme afstand som oversiden af krykkens håndtag ned til jorden. 

Sådan bruger du dine krykker

Er du ikke vant til at bruge krykker, kan teknikken nogle gange være en smule vanskelige at beherske, især hvis du skal op ad trapper. Når du har fået indstillet højden, så den passer til dig, er du klar til at bruge krykkerne. Sådan gør du:

  1. Løft først det dårlige ben lidt op, og bøj det en smule bagud.
  2. Sæt begge krykkestokke fremad, og brug dem som støtte, mens du efterfølgende fører dit raske ben fremad. 
  3. Og så er det ellers bare at gentage de to første trin.

Det kan være en god idé at øve dig gerne i trygge rammer derhjemme, så du kan starte stille og roligt ud. 

Overkom trapper med dine krykker

Når det kommer til at gå op eller ned ad trapper med et par krykker, kræver det en lidt anden taktik. Mest af alt bør du udskifte den ene krykke, såfremt du normalt bruger to, med trappegelænderet. Placér her den ene hånd på gelænderet - i den samme side som dit raske ben. Med den modsatte hånd bruger du krykken som ekstra støtte. Gelænderet er det, du bruger til at løfte din kropsvægt. Med det raske ben tager du et lille hop op på det næste trin. 

Skal du i stedet ned ad trappen, skal du bytte om på, hvilket ben du har tættest på gelænderet, således det nu er dit dårlige ben. Ligeledes bør du nu holde dit dårlige ben frem i stedet for bøjet bagud, så du ikke rammer trappetrinnet. Med den ene hånd på gelænderet og den anden på krykken, flytter du først din krykke ned på næste trin, hvorefter du med hjælp fra gelænderet tager et lille hop ned. Tag altid gerne den nødvendige tid, så du kommer sikkert og roligt op eller ned ad trappen.

 

Vil du gerne vide mere?

Hvad er forskellen på en krykkestok og en stok?

Krykker benyttes oftest af personer, som er kommet til skade med benet eller foden, eller for nylig er blevet opereret, og som har brug for ikke aflaste benet helt i en midlertidig periode. En almindelig spadserestok er derimod et gangredskab, som giver let støtte til ældre og gangbesværede på daglig basis.

Bør jeg bruge 1 eller 2 krykker?

Du bør gå med to krykker, hvis du har brug for fuld aflastning til benene. Med to krykker kan du nemlig bære hele din kropsvægt med overkroppen. Hvis du derimod godt kan støtte lidt på det dårlige ben, kan det være ofte være nok med én krykke. Her skal du gå med krykken i den modsatte side af det dårlige ben.