Julegaver kan returneres til og med 28. februar

Damesko

Her finder du alle damesko med fokus på komfort og pasform. Modellerne er lette, støddæmpende og fleksible, så de giver behagelig støtte hele dagen.

Vis som

Behagelige damesko til hævede og følsomme fødder

Er du på udkig efter et par nye sko med ekstraordinær komfort? Så er du kommet til det rette sted. Her finder du et stort udvalg af forskellige sko, sandaler og støvler til damer, herunder også hjemmesko og terapisko. Fælles for modellerne er, at de alle er yderst behagelige at have på. Vores mange sko egner sig til eksempelvis gigt- og diabetespatienter og kvinder med følsomme fødder.

Komfort og stil går hånd i hånd

Ofte bliver moderigtigt og behageligt fodtøj omtalt som modsætninger til hinanden – men som vores udvalg af damesko vidner om, kan ekstraordinær komfort og smart design naturligvis sagtens gå hånd i hånd! Vi har sko, som passer til dit outfit og garderobe, og som egner sig både til hverdag og fest.

Her på siden finder du alle damesko inddelt i kategorier, så du nemt kan indsnævre din søgning og finde det rette damesko til dig. Uanset om det er damesandaler, sneakers eller varme vinterstøvler, du søger, er du sikker på altid at finde et par lækre sko, som er behagelig ud over det sædvanlige, og som holder i mange år.

Her får du en liste over nogle af de mange komfortmæssige fordele, som vores damesko kan byde på:

  • Støddæmpende såler
  • Svangstøtte
  • Letvægtig og ergonomisk design
  • Materialer af høj kvalitet.
  • God fleksibilitet
  • Åndbarhed
  • Skridsikkerhed
  • Nem lukkemekanisme (eks. lynlås eller velcro)
  • Smarte designs

Listen kunne sagtens fortsætte, da vores forskellige mærker kommer med deres helt egne sæt af fordele, som du kan læse mere om ved at klikke på det enkelte produkt.

Ergonomiske og ortopædiske sko til damer

Vores sortiment omfatter også ergonomiske og ortopædiske sko, som er designet med ekstra fokus på fodens naturlige bevægelse og støtte. Disse sko hjælper med at holde svang, hæl og forfod i en korrekt position og kan forebygge træthed og smerter i fødder, knæ og ryg. Det gør dem ideelle til dig, der går meget til daglig, står længe ad gangen, eller som har særlige behov på grund af hævelse, gigt eller andre fodproblemer.

Hvilke sko skal jeg vælge?

Vi fører de bedste mærker, som er specialister i at fremstille sko til ældre og/eller kvinder og mænd med ekstra følsomme fødder. Det er værd at bemærke, at uanset hvilket mærke eller sko du vælger, så er du altid sikker på optimal støtte og komfort.

Her finder du blandt andet de meget populære danske mærker New Feet og Green Comfort, som er designet til dig, der døjer med gigt, diabetes eller fodskavanker. Vores sortiment af sko til damer er stort og varieret, så der er masser af smarte modeller at vælge imellem. Vi har naturligvis også mange andre mærker, blandt andre Arcopedico og Rhode, som på samme tager godt hånd om fødderne.

Vores sortiment af sko er inddelt i forskellige kategorier, afhængig af behov og i nogle tilfælde også årstid. Her får du et lille overblik:

Damesko og sneakers

På denne side finder du et stort udvalg af damesko, sneakers og ballerinaer, som egner sig til hverdagsbrug, festlige lejligheder og gåture. Et par sko eller sneakers er så godt som uundværlige, og her på siden finder du de mest behagelige flade sko, som gør gåturen til en sand fornøjelse. Mange af vores damesko og sneakers er med velcrolukning, som gør dem ekstra nemme at få af og på, men en del af modellerne fås også med snørebånd.

  • Godt råd! Hvis du har problemer med motorikken eller nedsat styrke i hænder eller fingre, kan det være en god idé at vælge et par sko med nem velcrolukning eller lynlås i siden i stedet for snørebånd. Velcrolukning er også rigtig smart, hvis du døjer med ødemer eller hævelser, da du nemt kan justere mængden af plads.

Damestøvler

Til de kolde måneder er det nødvendigt med et par varme vinterstøvler, som holder dine fødder lune og tørre. Derfor har vi her samlet udvalget af smarte støvler og støvletter, som er udstyret med enten lynlås i siden eller velcrolukning, som gør dem ekstra nemme at få på.

Damesandaler

Når foråret og sommeren står for døren, er det tid til at hoppe i et par gode sandaler, som giver luft til tæerne. Du kan både finde sandaler med åben og lukket hæl og i mange flotte farver og designs. Fælles for dem alle er, at de er usædvanlige gode at gå i blandt andet på grund af deres støddæmpende såler og super pasform.

Hjemmesko

Til indendørsbrug har vi naturligvis også hjemmesko, som er dejligt varme med lækkert og blødt fór (blandt andet af uld) på indersiden. Vores hjemmesko er udstyret med skridsikre såler for ekstra sikkerhed.

Terapisko

Terapisko anvendes især til personer med hævede fødder, eksempelvis diabetespatienter, og kan nemt justeres i størrelsen ved hjælp af smart velcrolukning. Terapisko kan anvendes både indendørs og udendørs og er også udstyret med skridsikre såler.

Den bedste støtte til sensitive fødder

De fleste mennesker vil nok være helt enige om, at det er vigtigt med behagelige sko. Du bruger mange timer om dagen med sko på, og de skal gerne kunne benyttes til mange forskellige situationer uden, at de bliver mindre komfortable. Der er ikke noget værre end at få vabler og smerter i foden, hvis skoene sidder forkert eller klemmer. Når du køber dine nye damesko hos os, behøver du heldigvis ikke bekymre dig om det, da alle vores modeller er designet med ekstra omhu og fokus på komfort.

Følsomme fødder kommer ofte i takt med alderen, og kan komme til udtryk på flere forskellige måder. Det kan eksempelvis være, at du døjer med knyster, hammertå, hælspore eller hævelser (eksempelvis i forbindelse med diabetes eller gigt), som stiller ekstra store krav til dit valg af fodtøj. Hvis du kan nikke genkendende til en eller flere af disse, er der dog langt fra grund til at fortvivle. Når du handler hos os er du nemlig altid sikker på at få det mest behagelige fodtøj, som giver optimal støtte.

Vores store udvalg betyder også, at du kan vælge mellem adskillige designs og farver, så du kan finde lige præcis det par sko, der passer til din smag. Vi har et væld af næsten alle slags sko i flotte og forskellige designs – alt fra sneakers og sandaler i friske farver til stilsikre lædersko og læderstøvler i brun og sort.

Spørgsmål og svar

Hvilke sko er bedst til hævede fødder?

De bedste sko til hævede fødder har rummelig pasform, fleksible materialer og justerbare lukninger som velcro eller lynlås, så du nemt kan tilpasse dem efter behov. Stødabsorberende såler og ergonomisk design aflaster tryk og giver komfort hele dagen.

Hos Seniorshop fører vi udelukkende sko, som er velegnet til følsomme og hævede fødder og har en god, rummelig pasform. Vores kunder er især glade for mærker som New Feet, Green Comfort, Arcopedico og Rhode, som alle sammen kombinerer støtte, fleksibilitet og komfort til følsomme eller hævede fødder.

Husk, at du altid kan se pasformen under specifikationer - f.eks. om skoen er normal, bred eller ekstra bred. Sko med "normal pasform" er dog stadig bredere end gennemsnittet, da vi kun fører mærker, der laver ekstra fodvenlige sko.